Nu bliver det straks sjovere, monteringen af skabelonerne. Når alle skabeloner er monteret
giver det et godt indtryk af, hvordan kanoen kommer til at se ud. Det er et spændende øjeblik at se det hele oppe på bordet. Glæd dig.
Det første du skal gøre er at tegne en midterlinie gennem hele bordets længde. Dette kan gøres ved hjælp af en snor, eller også kan du måle ind til center fra bordet kant og markere midten. Nu trækkes en streg ved hjælp af en lang liste. Dette kræver, at bordpladerne
ligger lige, hvis ikke så er det ved hjælp af snoren. Herefter tegnes de to stævne op, og mellem dem, vinkel -ret ud fra centerlinien, det antal skabeloner, der skal til båden.
Nu skal der skrues klodser på. Jeg brugte nogle rester på 40x50x bordets bredde. Husk at skrue dem fast nedefra - det er ikke sikkert, at du kan demontere alle, når først der er sat lister på skabelonerne.
Det første der skal bygges op er stævnen. Her går du ud fra de streger, som du har tegnet på bordet, skabelonen samt de klodser der er monteret. Brug et vaterpas, så det kommer til at stå lodret også.
Nu kommer alle mellemskabelonerne. Inden du begynder at montere disse, så træk en snor mellem stævnen, så det bliver nemmere at kontrollere, om skabelonerne kommer til at være i centerlinen af bordet. På denne måde har du centerlinie både foroven og på
bordet, så det eneste der mangler er et vaterpas for at kontrollere den sidste vinkel.
Når alle skabel
oner er monteret, er det klogt at gøre den sidste kontrol. Tag en liste og se om alle skabeloner har den rigtige højde og bredde, så der ikke lige er en, der skal løftes midt under montering af lister - det vil være ærgerligt.
Der k
ommer lige en kontrol mere, men først når den første liste er sat på hver side, for at se de ligger lige over for hinanden. Det vil være lidt synd at se denne skævhed efter det store arbejde.