Kano

 

Sæde og yoke

Til fremstilling af sæder og åg som det hedder på dansk, måske skal vi forsætte med at kalde den yoke, skal der bruges hårdttræ. Det findes i alle mulige
afskygninger, men det, der er vigtigst, er at det er smidigt, og kan modstå det pres, der bliver på sæderne, når det kommer til at gå hårdt for sig ned gennem strømninger i
åen.

Jeg fik fat på et par planker med bak og støv, der har ligge et års tid. Ud af den planken fik jeg 7 gode stykker.


                    4 stk. 20x40x1000

                    4 stk. 20x40x280

                    1 stk. 20x30x1000


Det sidste stykke 20x30 er til afstands stykker for placering af
sædehøjde.

Der er mange måder at bygge sæder på. Prøv at søge lidt på nettet. (Ikke de danske, men over there).

Jeg har valgt en meget simpel måde at bygge sæderne på: bare et firkantet sæde med et enkle flet. Ikke den store udfordring i det.
Som du kan se på min arbejds- skitse og på billederne: det er lige ud af landevejen. Pas på, hvis du
bruger rundsaven til at lave federen med. Sørg for et godt anlæg, så anlægsfladen ikke bliver skæv!  Det ses tydelig ved montage af sædet. Til samling af
sædet brugte jeg epoxy opblandet med slibe støv. Jeg brugte støv fra cedertræet det giver en mørk epoxy, og jeg kan godt lide den tynde streg (kontrast), der bliver ved samlingerne. Ellers undlader du bare slibestøvet, hvis du ikke synes om dette.

Husk:  når du borer huller til sædeflet Ø5-6 mm,  hav en klods under, så træet ikke flosser på undersiden, når der bores igennem. Der skal bores et ulig antal huller på hver side, ellers kommer det ikke til at gå op, når sædet flettes. En gang epoxy eller lak, og sæderne er klare til at blive flettet.



Yoke eller Åg fremstilles også i hårdtræ.

Jeg har fremstillet min i asketræ 20x100x. Lidt bredere end kanoen.

Til opstregning brugte jeg en passer, en kop, en spand, låget fra et glas, en tallerken og en bøjelig pind.

Mere skal der ikke bruges, måske en smule sund fornuft. Jeg har ikke mål eller tegning på yoken, men som du kan se på billedet, er der tre steder hvor den er smal, ca. 50 mm og de to spidser der går ind over nakke er 20 mm. Resten streges op, så det bliver et jævnt
forløb.

Den side, der kommer til at hvile på skuldrene, skal gerne have en meget stor radius, så yoken ikke skærer sig ned i skulder og nakke, når du går rundt med kanoen på nakken. Den anden side, der vender op, skal bare have en radius på 4-6 mm.